Slik byrja eventyret
For nett 200 år sidan sat kaptein Hartvig Munthe heime på garden sin Ytre Kroken i Sogn og skreiv til sonen sin i Christiania. I brevet som står under her, inviterte Hartvig sonen til å ta med seg kunstnarvenen Johannes Flintoe heim til Sogn. Og slik byrja eventyret som vart innleiinga på perioden som seinare har fått namnet Nasjonalromantikken.
Brev frå Hartvig Munthe til sonen Gerhard
Brev fra Farfader [Hartvig] til hans Søn Gerhard, dateret Ytre Krogen 8/5 1819
Kjære Søn!
Tak for Dit meget Kjærkomne af 22de f.m., hvoraf jeg med Glæde ser, I begge lever vel, og at Peder har lykkelig klareret sin Examen og nu staar paa Veien at forlade Stedet. Jeg glæder mig til hans Komme og efter saamange Aars Fraværelse at se ham igjen sund og frisk og, om sent, dog at have opnaaet eller, som jeg ei ved, skal opnaa sitt første Bestemmelse, naar Forslaget kommer tilbage. Gud ske lov! (x)
Jeg har hidtil næret Haab (om), at Du vilde gjort ham Selskab hjem, men deraf, ser jeg, bliver Intet, som smertelig vilde gjort mig meget ondt, hvis Du ikke med (det) samme havde lovet mig Dig komme i næste Maaned. Du skriver, det vil staa haardt at faa Permission. Dette faar ikke hjælpe. Naar Du bruger Din Veltalenhed baade mundtlig og skriftlig, haaber jeg, det hjælper. Kun læg Dig ikke du med Dine Foresatte, som kunde have slemme Følger. Før vilde jeg da heller miste denne længe ønskede og lovede Glæde. Hr. Flintoe skal være mig hjertelig velkommen. (xx) Du skriver, han er Din Ven og (at Du) skylder ham særdeles Forbindligheder, dette er mer end Anbefaling nok, Han skal finde al mulig Venskabelighed her; maatte han kuns finde sig fornøiet med vores simple og enfoldige Levemaade, som Du ved er meget tarvelig og, førend Du reiser, nøie maa fortælle ham, da det skulde gjøre mig ondt, om han altfor meget skulde fortryde Reisen.
Du har aarsag at love Dig megen Fornøielse af denne Reise med 3 saa udvalgte unge Mænd; ja bliver Veiret godt, som (det) den Tid er Haab om, vil det være en sand Medisin for Sjæl og Legeme. Kun (bør) erindres ved saadan en apostolisk Befordring ikke i de første 2 Dage at tage for lang Marsch, forinden Dine Fødder har modtaget den fornødne Udholdenhedsøvelse. Lette Klæder og noge Par Sko udfordres; men for Alting drik ikke koldt Vand, naar Du er varm, udenat blande det med Brændevin, da ellers lettelig kan forvoldes en lang Svaghed, som oftest fører til en fortidlig Rolighed. Forresten ved Du som Officer, at naar et Korps skal (paa) eller tiltræder en lang March, maa Provianten følge i behørig Orden, og for Alting (maa man være) vel forsynet med det kjære Brød; det forstaar sig: en Dram til o:s:v:
Her hos os lever vi Gud ske Lov ved det Gamle. I dag beynder jeg at vaaraanne. 1818 blev her paa disse Grændser et ringe Kornaar, saa at jeg med de Fleste har maattet kjøbe (Korn). Fiskeriet (er) meget sleet; (Fisk er) nu ikke at faa, førend Varmen ret begynder. De 3de største sorter af Anglerne, Du sendte mig, har jeg ikke flere af; de øvrige var for smaa. – Her er en Fandens Mangel paa Penge; Skatter og Paalæg voxer hvert Aar, og Inget har (Folk) at betale med, saaat Skatterne staar inde for hele 3 Aar hos en Del. De Satans (Skatte-) Ligninger, som aldrig tager Ende og gjør Staten større Skade en fordel. Disse svære Udgifter udarmer Landmanden, hvorved den bedre Jorddyrkning taber sig, og som en Følge deraf Produktionen aarlig formindskes, og Alt hælder. Uagtet Du er i den Senere Tid en doven Correspondent, saa haaber jeg dog at se et Brev endnu fra dig, førend Du begiver Dig paa Reisen. Forresten vær Du med Din Ven, og om de øvrige vil følge til Krogen, mig hjertelig velkomne, og vær da imidlertid hilset fra os alle ved
Din tre Fader Munthe
E.S. Dette hoslagte Brev beder jeg, Du vil have Uleilighed at se paa rette Vei sin Eierinde tilsendt og betale Portoen. Manden, som har skrevet det, vil ved Din hjemkomst redelig og ærlig betale Dig ved at fornye og reparere Dit Fodtøi, som Du maaske da kunde trænge til. Kjære glem ikke at formelde Hr. Oberstlieutenant v. Krog min ærbødige og forbintligste Tak for al bevisste Godhed mod min Peder Han er skikkelig en god Mand, som Du altid har sagt. Glem ikke at hilse Hr. Kaas (Guldsmeden) med hvilke(?) Kone jeg formoder at være i deres Gjeld for Peders Bespisning; jeg ønsker at vide hvormeget; imidlertid er jeg ham meget forbunden.
[Avskrift og noter ved Hartvigs soneson som også heitte Hartvig Munthe]
X) Farfader følte det tydeligvis som en stor Lettelse og Glæde, at hans næst dste Søn Peder, som han 8 aar tidligere havde sat ind paa Lancadetacademiet, endelig var rukket frem til at blive officer. Efterat han (Farbroder Peder ) i 1819 havde forladet Christiania, kom han senere aldrig mer did. XX) Kunstmaler Johannes Flintoe (f. 1786 + 1870 i Kjøhvn.) var med Farbroder Gerhard i Besøg hos dennes Forædre paa Krogen i Sommeren 1819, da han bl.a. ogsaa malede de gode Portrætter af Farfader og Farmoder, som vi nu have. At han under dette Besøg har vundet Farfaders Venskab i høi Grad, kan sees af, at denne i sine senere Breve til Sønnen stadig sender F. en Hilsen (s. side 549.)